Lad de rige blive rigere

Ulighed er sundt: Det gør, at vi alle bliver rigere – også selvom, at nogle relativt bliver fattigere. En større forskel mellem rig og fattig er nemlig intet problem, så længe at de fattigste også bliver rigere – og det gør de.

Titlen på mit blogindlæg er tyvstjålet fra titlen på et debatindlæg af daværende socialminister Eva Kjer Hansen (V) i Jyllands-Posten den 18. september 2005, hvor hun tog et i opgør med lighedstanken.

Det skabte megen virak, da tilgangen er et opgør med den socialistiske lighedstanke og i en dansk kontekst den socialdemokratiske velfærdsstat. Her til lands har vi både progressive skatter og en høj omfordeling, der begge skal udligne rigdomme. Det store problem er, at selvsamme brandbeskatning og høje offentlige udgifter er med til at gøre os alle fattigere. Men det er åbenbart intet problem, så længe, at vi er lige fattige.

Ulighed og lighed er en sjov størrelse, og som statskundskaber har jeg siddet med både Ginikoefficienter og Lorenzkurver uagtet, at de ikke giver et billede af hvor høj den gennemsnitlige rigdom. For det må være udviklingen i en nations relative rigdom i forhold til andre nationer – og ikke udviklingen i nationens interne fordeling af rigdommen, der er det væsentligste, så længe at de fattigste ikke bliver fattigere.

En helt anden økonomisk kurve er Lafferkurven, der viser knækpunktet for, hvor længe, at det kan betale sig at hæve skatten yderligere. På et tidspunkt stopper folk eksempelvis med at arbejde eller flytter til udlandet. Og det sidste har stor indflydelse på uligheden.

Man bliver ikke højere af at hugge hovedet af andre

Når en velhavende person flytter til udlandet, så vil ligheden selvsagt stige, mens den gennemsnitlige indkomst (og dermed skattebetaling vil falde). Vi bliver dermed mere lige, men også mere fattige – eller mindre rige, om man vil.

Dermed er lighedstankens følger dræbende for vækst, mens ulighed skaber dynamik. Det kan pludselig betale sig at uddanne sig, være ambitiøs og stræbe efter noget.

Når en konservativ ser en person med en lækker bil, tænker han “Alle burde have råd til sådan en bil”, men når en socialist ser en person i en lækker bil, så tænker han “Ingen burde have råd til sådan en bil”. Egentlig er det pudsigt, at de, der taler mest imod et materialistisk samfund, også er de, der taler om betydningen af rigdom.

Lad de rige komme til mig

Som konservative får man ofte skudt i skoene, at vi er partiet for de rige. Og ja – vi vil gerne skabe gode vilkår for de mennesker, der tjener pengene til landet. Men det er præcis de samme mennesker, der sikrer arbejde til alle os andre. Derfor er vores politik til gavn for alle.

Jeg er glad for, at regeringen vil afskaffe fattigdomsgrænsen. Hvis vi straffer rigdom, gør vi os alle mindre rige.

Så lad nu bare de rige blive rigere, det gør nemlig også de fattige rigere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *